Kom med på A-holdet
boligkompetence har i den grad vokseværk! Vil du være en del af branchens bedste team?
Kan du sætte hak ved følgende punkter:
✓ Kan du som minimum førsalg i en ejendomshandel på rygraden?
✓ Ønsker du dygtige og yderst professionelle kolleger, der sætter pris på at være et team, at gøre hinanden bedre og med en masse humor og familiær omgangstone?
✓ Vil du have en fleksibel hverdag (ingen weekendarbejde), hvor du selv har medbestemmelse på din tid på kontoret?
✓ Ønsker du at udvikle dig og blive udfordret til at blive bedre?
✓ Vil du arbejde i luksuriøse omgivelser på Tuborg Boulevard i Hellerup?
Måske ligger din fremtid hos boligkompetence? Sammen med dit nye team vil du arbejde på tværs af flere kæder og butikker som sagsbehandler, hvor du vil stå for før- og eftersagsbehandling, berigtigelser, køberrådgivning etc.
Du har masser af godt humør, god energi, viljen til at lykkes og lysten til sammen med dine kolleger at skabe en ambitiøs arbejdsplads, hvor der er fokus på videreuddannelse, humor og et godt grin.
Vi er altid på jagt efter nye talenter, og du skal endelig skrive til os, hvis du vil være en del af holdet.